Mødereferater
Generalforsamling mandag d. 17. marts 2014
På general forsamlingen mandag den 17 marts i kulturhuset Sløjfen i Hadsten startede formanden (Claus Bach) med at byde 24 medlemmer og kursister velkommen.
Vores æresmedlem N.L.Kildegård som afgik ved døden i det forgangne blev herefter mindet.
Så overtog dirigenten (Leif Byskov), og konstaterede at alle love var overholdt og førte forsamlingen håndfast igennem alle 9 punkter iflg. lovene.
Både formandens og kassererens (Jesper Rosleff) beretning blev godkendt.
Jan Christiansen havde fritstillet sit mandat i bestyrelsen og i stedet valgtes Jesper Jensen.
Vi takker Jan for samarbejdet i de mange år og ønsker Jesper velkommen.
Peter Winther genvalgtes som suppleant
Holger Hansen genvalgtes som revisor.
Foreningens pokaler blev i år tildelt følgende:
Feltbane skydning - Thomas Bach
Lerduer skydning - Peter Winther
Løbende hjort - Claus Bach
Krage pokalen - Svend Åge Rasmussen
Aktivitets pokalen - Claus Bach
Der var i år 4 medlemmer der kunne fejre 25 år´s jubilæum nemlig Leif Byskov, Jørn Biehl, Jørgen Håning Andersen og Søren Peter Nielsen( Storm)
Kun Leif var tilstedet, men tillykke til alle 4.
Herefter holdt Lars Nyhus et foredrag over emnet ” 365 dage i og med naturen”.
Og så var det tid til hjemtur og tak for en hyggelig aften.
Claus Bach
Generalforsamling onsdag d. 13 marts 2013
Formanden bød 20 medlemmer velkommen til generalforsamlingen. 25 % fremmøde det er jo super.
Jens Otto blev valgt til dirigent og gjorde det godt.
Formanden holdt efter vedtægterne en beretning om årets gang i vores forening som har haft en god deltagelse i de arrangementer der har været.
Kassererenn, Jesper Rosleff gennemgik regnskabet på en god og professionel måde og alle godkendte da også regnskabet uden forbehold.
Foreningen kunne denne aften også overrække 25 år`s diplom og nål til et medlem. Og for første gang til en kvinde. Else M. Hansen. Else har i de mange år ydet en stor indsats i foreningen med riffelskydning og ikke mindst som den ubestikkelige skriver under pokalskydningen. Det har da også givet nogle hårde ord med på vejen men så er det jo godt at Else er en stærk kvinde.
Aktivitets pokalen gik til Susanne Hjorth for sit store arbejde med vores hjemmeside og de mange og altid hurtige opdateringer.
Svend Åge Rasmussen kunne igen tage pokalen for flest skudte krager.
Thomas Bach vandt pokalen for 2. gang i træk på løbende hjort.
Holger Hansen vandt pokalen for 3. gang i træk på lerduerne.
Claus Bach vandt pokalen på feltbanen.
En hyggelig aften der sluttede med amerikansk lotteri og hygge i Henning´s jagtstue. Tak for husly til Henning.
 |
 |
 |
25 års diplom til Else M. Hansen |
Pokal for fleste skudte krager fik Svend Åge Rasmussen |
Årets aktivitetspokal gik til webmaster Susanne Hjorth |
Formandens beretning:
Velkommen til alle.
Foreningen takker igen i år Henning for at stille denne hyggelige stue tilrådighed for vores Årlige generalforsamling.
Det forgangne år forløb som de sidste år har gjort ;-)
………var i januar oppe og hilse på de nye jagttegn´s løsere på Hadsten skole.
Deltog derefter på den praktiske del, dvs våbenbetjening – afstands bedømmelse i april / maj så alle var så godt klædt på til prøven som muligt. Det var faktisk ligeså lærerigt for mig som kursisterne og foreningen fik da også 4 nye medlemmer.
Søndag den 15 april var vi 2 hold dvs 10 riffel skytter der havde taget turen til Ulfborg for at skyde om foreningens feltbane pokal. Da vi bliver delt i 2 hold er der selvfølgelig en hold vinder på hver hold og den der har flest point er den samlede vinder. Hold 1 vandt Thomas og hold 2 vandt Claus. Samlede vinder i 2012 Claus.
Så kørte Holger og hans team riffel skydning på banen i Randers iflg. skyde kalenderen og med riffelprøve tirsdag den 1.maj
Jeg havde lejet riffelbanen i Vingsted centeret lørdag d 5 maj så dem der havde lyst kunne prøve både 100 200 og 300 meter banen. Det var der ingen i foreningen der havde lyst til så det blev i privat regi.
I maj startede vi med skydevognen ude ved vindmøllerne og som altid er det om tirsdagen fra kl 18.30
I August gentog vi lerdue skydningen på Erik Poulsen´s gård i Langskov. Der havde vi nogle rigtig gode aftner med meget fint fremmøde. Vi afsluttede efter flere´s ønsker med en rigtig hygge aften hvor der var nogle der havde taget kærester- børn eller en karmerat med. Jens Otto gik hjem og startede grillen og så var der hygge på terressen. Tak for det Jens Otto.
Vi havde også 2 aftener på Lynghøjen hvor vi trænede inden pokal-skydningen. Ødum / Hadbjerg havde misforstået datoen…..de troede det var om søndagen som i gamle dage.
Men de sidste år ja siden vi begyndte med kun 2 skydninger og en pokalskydning har kommunen jo forlangt at der ikke må skydes om søndagen. Summar sumarium…..os der deltog fik en masse god skydning og hygge. Holger genvandt pokalen og det var for 3. år i træk . tillykke til Holger.
Det var også i maj vi startede med regulering af rågeungerne i Byskoven. 10 mand havde meldt sig til og det samlede resultat blev 108 råger og Peter Winter skød de 69 af dem.
Lørdag den 2. juni var vi 14 mand til en god og sjov gang riffelskydning på Vesthimmerlands skydecenter. Alle fik prøvet deres evner og kunnen af med utraditionelle skyde stillinger og afrikanske dyreskiver i stedet for altid den berømte bukkeskive. Vi afsluttede med at grille nogle pølser inden vi drog hjemad en oplevelse rigere.
Sidste aktivitet var vores riffelskydning i Ørre på løbende hjort. Den første lørdag i september faldt i år på den 1.september hvor jo både hjorte og ande jagten starter, og det kunne da også ses på antal af deltager. Men igen…os der deltog kæmpede med næb og klør for at pokalen skulle skifte ejer, men lige lidt hjalp det. Thomas vandt pokalen for 2. år i træk. Tillykke til Thomas.
Claus Bach
Generalforsamling onsdag d.21. marts 2012
Formanden kunne starte aften med at byde velkommen til de 23 fremmødte. Igen var der rigtig flot opbakning til generalforsamlingen. Ikke mange foreninger har et fremmøde på over 26 % så det kan vi være stolte af.
Dernæst blev Jens Otto valgt til dirigent og formanden fortalte om årets gang.
Kasseren, Jesper Rosleff gennemgik regnskabet som blev godkendt af forsamlingen.
De af bestyrelsen der var på valg blev alle genvalgt, således at hele bestyrelsen køre videre i den nuværende form.
Der var amerikansk lotteri da det formelle var overstået hvilket altid er en hyggelig afslutning.
Ligeledes blev der uddelt pokal og diplomer til de respektive modtager
Holger Hansen fik årets aktivitets pokal for sit frivillige arbejde på riffelbanen
Svend Åge modtog kragepokalen for fleste ben
John Eistrøm modtog 25 års diplom for mellemskab i foreningen.
En hyggelig aften i Henning´s jagtstue - tak for det Henning.
Ref.: Claus Bach, formand
|